Millie Bobby Brown og Jake Bongiovi hemmeligt gift

LÆS OGSÅ: Millie Bobby Brown er blevet forlovet med kendissøn
I lidt over et år har de været forlovede, og nu er de så mand og kone.
Ifølge det amerikanske ugeblad People blev skuespilleren Millie Bobby Brown, 20, og Jake Bongiovi, 22, der er Jon Bon Jovis søn, gift sidste weekend.
The Sun har talt med en kilde tæt på parret, der kan fortælle flere detaljer om den hemmelige ceremoni:
– Millie og Jake afgav i al stilhed deres løfter i USA sidste weekend, lyder det.
– De har planer om en større ceremoni i USA senere i år, men nu er de lovformeligt gift, og al papirarbejdet er klaret, tilføjer insideren.
– Det var en meget low-key, romantisk affære med deres nærmeste familie, mens de gav hinanden deres løfter, afslutter kilden.
Det unge par begyndte at date i 2021 og blev forlovet sidste forår.