Grevinde Alexandra afslører vild plan: Skal gå Caminoen
LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandra til numerolog: Nu hedder hun Emiliah
Den 30. juni fylder grevinde Alexandra 60 år, og den tidligere prinsesse holder sig stadig i topform.
Lørdag eftermiddag gik hun Parkinson Unity Walk i det indre København, og den 1,5 km lange rute er blot en lille forsmag på det, der venter grevinden.
Over for SE og HØR afslører grevinde Alexandra nemlig, at hun sammen med en veninde skal gå Caminoen:
– Det er første gang, jeg gør det, men hun (hendes veninde, red.) er jævnaldrende, og hun har gjort det to gange. Mon ikke vi kan klare det?, lyder det med et smil fra grevinden, der siden 1995 har været protektor for Parkinsonforeningen.
Og det er ikke kun det smukke landskab og venindens gode selskab, som Alexandra ser frem til at nyde under den lange tur:
– Jeg forventer noget meget spirituelt. At komme ned i én selv. Det er ikke kun det fysiske. Jeg håber, det hele flasker sig oppe i én, siger grevinden, der netop har fået nyt mellemnavn hos en numerolog.
Planen er, at grevinden og hendes veninde skal gå 25-30 km om dagen i 10 dage.