Tragisk ulykke under stævne: Rytter Georgie Campbell er død

Den 36-årige britiske rytter Georgie Campbell mistede søndag livet under det såkaldte The Bicton International Horse Trials-stævne i Devon.
Det skriver News.
Den professionelle rytter døde, efter hun styrtede med sin hest Global Quest. Ifølge de foreløbige undersøgelser styrtede hest og rytter, da hesten skulle forcere et hegn. Noget gik galt, og hesten styrtede i vandet sammen med Georgie Campbell.
Selv om den professionelle rytter hurtigt blev reddet op af vandet og hastet på hospitalet, stod hendes liv ikke til at redde.
Hun blev erklæret død kort efter.
Arrangørerne af stævnet har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at gå i detaljer med dødsårsagen. Arrangørerne oplyser dog:
– Tilstedeværende læger reagerede omgående efter faldet, men desværre stod hendes liv ikke til at redde. I respekt for hendes familie i denne ekstremt svære tid vil der ikke blive delt yderligere informationer.
Arrangørerne valgte efter dødsulykken at aflyse resten af stævnet.
Hesten har det efter omstændighederne godt og slap fra ulykken uden skader.
Georgie Campbell var en yderst populær og dygtig rytter, der gennem sin karriere høstede flere guldmedaljer og hæder.
Hun var gift med den newzealandske rytter og OL-deltager Jesse Campbell.