Nicki Minaj undskylder til fans efter anholdelse i Amsterdam

LÆS OGSÅ: Nicki Minaj anholdt i lufthavn
Det var skuffede fans, der i weekenden måtte forlade en Nicki Minaj-koncert i Manchester uden så meget som et glimt af rapperen.
Få timer før rapperen skulle optræde, blev hun tilbageholdt i lufthavnen i Amsterdam for at være i besiddelse af stoffer og blev derfor nødt til at aflyse koncerten.
I et længere skriv på det sociale medie X undskylder Nicki Minaj nu til sine fans, hvor hun blandt andet fortæller, at hun spenderede omkring seks timer i et fængsel i Amsterdam, inden hun ankom til sit hotel i Manchester.
Under sin anholdelse live-streamede rapperen hændelsen på sin X-profil, og hun hævder, at de hollandske myndigheder bevidst saboterede hendes koncert.
- Så lykkedes det dem at forhindre mig i ikke at optræde i aften. Det lykkedes mig at komme til bunds i det hele ved at optage dem og dele det hele i realtid. Jeg har SÅ mange beviser. I ville ikke tro på mig, hvis jeg fortalte jer om det.
Nicki Minaj fastholder derudover, at de pågældende stoffer, der angiveligt blev fundet i hendes taske, tilhørte hendes sikkerhedsvagt og ikke hende selv.
- Please, please, please vær sød at tage i mod min dybeste og mest oprigtige undskyldning. De vidste bestemt, hvordan de skulle ramme mig i dag, men det vil gå over. De har forsøgt det her om og om og om igen, og jeg har virkelig forsøgt ikke at diskutere det med jer, for I fortjerner kun de gode ting. Jeg hader at involvere jer i ting, der ikke udelukkende er underholdning.
Derudover lover Nicki Minaj sine fans, at de inden længe vil finde en ny dato til at afholde koncerten.
Læs hele opslaget herunder: