Krimi27. maj 2024 (opd. 12. juni 2024)

Så er den gal igen: Jon Nørgaard tiltalt i sag om vold

Den fallerede popstjerne skal endnu en gang for retten, da han er tiltalt i en sag om vold
Det er langt fra første gang, at Jon Nørgaard, der er kendt fra "Popstars", er på kant med loven.
Det er langt fra første gang, at Jon Nørgaard, der er kendt fra "Popstars", er på kant med loven.
 Foto: Claus Poulsen

SENESTE: Nu er dommen faldet

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza sagsøgt af Jon Nørgaard

Nu er den gal igen.

Inden længe skal den tidligere popstjerne Jon Nørgaard endnu engang en tur for retten. Denne gang vedrørende en sag om vold. Det fremgår af retslisten.

Ifølge Ekstra Bladet, der allerede nu har anklageskriftet, skriver, at Jon Nørgaard befandt sig på en bar i den centrale del af Viborg, da han endte i karambolage med en anden part.

Hændelsen fandt sted i september sidste år, og udover den tidligere popstjerne er en anden mand også tiltalt i sagen, der skal for retten 7. juni.

Jon Nørgaard fortæller mediet, at han nægter sig skyldig, og at det var modparten, der slog først. Ifølge Jon Nørgaard er det den anden mand, der har anmeldt ham til politiet. Politiet har så efterfølgende valgt at rejse en sag mod begge mænd.

- Jeg nægter mig skyldig. Jeg handlede i nødværge. Jeg er meget rolig, da jeg ved, at der er overvågningsvideo fra stede, siger han til Ekstra Bladet.

Tiltalen drejer sig om to forhold, der omhandler overtrædelse af straffelovens paragraf 244, der også kan defineres som "simpel vold".

Ifølge Ekstra Bladet fremgår det i anklageskriftet, at den anden mand skulle have slået Jon Nørgaard i ansigtet og skubbet ham, så han faldt ned på jorden - hvorefter han flere gange skulle have slået popstjernen med knyttet hånd.

Jon Nørgaard slog ifølge anklageskriftet manden i ansigtet, hvilket gjorde at manden pådrog sig flere skader, heriblandt et brud i øjenhulen.

Ekstra Bladet har talt med advokaten, der forsvarer den anden tiltalte i sagen, Søren Beckerman. Han fortæller til mediet, at hans klient også nægter sig skyldig.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Jon Nørgaards advokat, Michael Juul Eriksen. Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Retssystemet er efterhånden ikke ukendt territorium for Jon Nørgaard. Tilbage i 2003 blev den dengang fremadstormende stjerne idømt 60 dages betinget fængsel for vold, da han i forbindelse med en privat fest kom op og slås med en jævnaldrende mand.

I samme forbindelse blev han dømt til at skulle udføre 60 timers samfundstjeneste.

Og i marts sidste år blev "Popstarts"-jon idømt 30 dages betinget fængsel for et indbrud.

Ifølge anklageskriftet begik Nørgaard et indbrud i det centrale København 16. december 2019.

Her brød han hoveddøren op, og stjal herefter en computer og et par sko til en værdi af cirka 13.000 kroner.

SE og HØR arbejder også på at få en kommentar fra hovedpersonen Jon Nørgaard selv. Han er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold