Kongelige28. maj 2024

Kongehuset bekræfter: Det stoppede efter tronskiftet

Kongehuset bekræfter, at man er stoppet med at fremsende ordener og medaljer. De forklarer samtidig årsagen
Kongehuset forklarer nu det pludselig stop. 
Kongehuset forklarer nu det pludselig stop.
 Foto: Hanne Juul

Hvis man tager et smut forbi kongehuset hjemmeside, så vil man måske studse over, at der siden februar ikke længere er opdateret nye fremsendelser af hverken ordener eller medaljer – heriblandt fortjenstmedaljer, ridderkors og elefantordener.

Og her er der altså ikke tale om hverken en teknisk fejl eller manglende kommunikation. Der er tale om et stop i fremsendelserne. Det bekræfter kongehuset over for Billed-Bladet.

De forklarer samtidig det pludselig stop. Rollen som ordensherre sidder kong Frederik nemlig på, men han har ikke før nu haft sine egne ordener og medaljer med kongens monogram og portræt.

Derfor har man fra kongehusets side set sig nødsaget til at vente, indtil der kom styr på netop dette, inden man igen har kunne sætte gang i processen med at få skudt de fine fortjenester ud over rampen.

– Der tildeles fortsat dekorationer efter tronskiftet, men det er først blevet muligt at fremsende dem til modtagerne nu, hvor processen med udvikling og produktion af nye ordener og medaljer med Kongens monogram og portræt er afsluttet, lyder det fra kongehuset.

Så sent som i søndags tildelte kong Frederik Storkommandørkorset til sin hustru, dronning Mary.

Her var det naturligvis med kong Frederiks monogram på.

Dermed må en opdatering af kongehusets hjemmeside også være lige op over.

Sponsoreret indhold