Kendte29. maj 2024

Jesper Buch ramt af omfattende internetsvindleri: - Enhver ville synes, det er træls

En lang række kendte mennesker bliver i disse tider brugt som falske frontfigurer på diverse svindelhjemmesider. Nu er det Jesper Buchs tur, og han synes, det er træls
Jesper Buch har ikke meget tilovers for de svindlere, der udnytter hans ansigt og status.
Jesper Buch har ikke meget tilovers for de svindlere, der udnytter hans ansigt og status.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Divya Das udsat for voldsom digital svindel

Reklamerne er svære ikke at støde ind i, når man færdes på Facebook.

De fremstår som billeder af Jesper Buch med forskellige tekster, der indikerer, at serieiværksætteren enten er i store problemer eller har den helt rigtige, lette løsning til at gøre dig rig.

Problemet er bare, at det hele er falskt, og at det kan få håbefulde og naive facebookbrugere til at miste deres penge.

SE og HØR har ringet til Jesper Buch for at høre, hvad han synes om, at hans ansigt bliver brugt i forbindelse med svindel.

- Det ville enhver synes, er træls, fortæller han og fortsætter.

- Især fordi ingen kan finde frem til, hvem det er, der laver reklamerne.

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen udsat for svindel i månedsvis: - Nu siger de, at jeg er død

Mediet TjekDet skrev først om nyheden, og de har også taget billeder af nogle af de reklamer, der florerer med Jesper Buchs ansigt på.

Eksempler på falske reklamer

Det er langt fra første gang, at svindlere bruger kendte mennesker som lokkemad til at skaffe sig andres penge.

Tidligere har SE og HØR skrevet om Divya Das, der udnyttet groft i en reklame, hvor det ligner, hendes mand har tæsket hende.

Også Rasmus Seebach, Anders Lund Madsen, kong Frederik og Sofie Linde har været ofre.

Rækken af tilfælde har nu fået TV 2 og DR til at reagere, da det var nogle af deres medarbejdere, som blev udnyttet.

De har derfor politianmeldt Meta – virksomheden bag blandt andet Facebook og Instagram.

Intet tyder dog på, at det har ændret på situationen endnu.

LÆS OGSÅ: Kong Frederik udsat for internetsvindel

Sponsoreret indhold