Kendte30. maj 2024 (opd. 30. maj 2024)

Nu taler Freja Kirk ud om brud: – Jeg har grædt og bollet

For første gang taler Freja Kirk ud om bruddet med Sus Wilkins – det sker i en sang, som snart udkommer
Skuespilleren og sangeren var gift i to år.
Skuespilleren og sangeren var gift i to år.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Freja Kirk har fjernet Sus Wilkins: Svært at se på

I sommer meldte Freja Kirk og Sus Wilkins ud, at de skulle skilles.

Siden er Sus Wilkins som bekendt rykket videre med Nicklas Bendtner, mens der har været anderledes stille omkring Kirk.

Men nu er den 37-årige sanger og sangskriver altså klar til at tage bladet fra munden. Det afslører hun på Instagram, hvor hun fortæller, at hun ved midnat udgiver en ny sang.

– Den her sang er min første offentlige kommentar på alt det med Sus!, indleder hun.

– Det har været sindssygt at gå fra alt til intet på så kort tid og opleve noget så personligt og smertefuldt blive blæst op af medierne og samtidig kunne følge med i hendes nye liv - som alle andre, fortsætter hun ærligt og fortæller, hvad hun har gjort for at komme over ekskonen.

– Jeg har grædt og bollet, gået Caminoen, vinterbadet og drukket mig fuld med gode venner og stenet og bare prøvet at være til i mit nye liv, for at komme videre.

– Men det tager sgu bare tid, uanset hvad man foretager sig - og det handler "Man kan græde oceaner" om.

Sponsoreret indhold