
Anna Seneca om tandmareridt: - Det har været et helvede
LÆS OGSÅ: ANNA SENECA VISER KÆRESTEN FREM
Anna Seneca troede, at lykken var gjort, da hun rejste til Tyrkiet for at få lavet et såkaldt Hollywood-smil.
Hjemme i Danmark gik det dog hurtigt galt, hvor den populære realitystjerne blev lagt ned af smerter i munden, ligesom det visuelle resultat heller ikke var som ønsket.
I går mødte SE og HØR Anna til premieren på den kommende sæson af "Paradise Hotel", hvor influenceren igen smilede over hele femøren.
- De er færdige og betalt, og jeg er så glad, sagde Seneca om sit nye tandsæt, som er blevet ordnet til en klækkelig pris her i Danmark.
Smerterne har varet i over tre måneder, og rekonstruktionen har krævet flere besøg hos tandlægen, og det har ikke været en nem omgang.

- Det har været et helvede, som jeg aldrig troede, jeg skulle ud af. Jeg kan ikke forstå, at jeg faktisk er færdig, lød det fra Anna på den røde løber.
Tænderne er dog ikke det eneste, den tidligere paradiso har at juble over.

På kærlighedsfronten går det også godt, hvor Anna og kæresten Nicklas har fundet melodien efter lidt startproblemer.
- Det går dejligt. Det er som om, vi bare har fundet os til rette. Vi har haft lidt tumult i opstarten, men jeg synes, at det er godt nu, forklarede Anna.
Se hele interviewet med Anna Seneca øverst i artiklen!