Reality1. juni 2024

Emilio Manrique er fyr og flamme: Jeg har en pige, jeg er glad for

Som så mange andre af nutidens realityrelationer, er også Emilio Manriques forhold uden titel og med lov til at hygge sig med andre
Emilio Manrique.
Emilio Manrique har fyret godt op under Bryggen.
 Foto: Viaplay

LÆS OGSÅ: Så gik den ikke længere: Rasende Emilio ude af "Paradise Hotel"

For et par måneder siden begyndte Emilio Manrique at se en ny flamme, som han dog har kendt lidt længere tid som venner. Han mødte hende under en badetur på Islands Brygge, og siden er der opstået gnister mellem dem.

– Det går rigtig godt. Jeg har det godt, jeg er glad. Jeg har en flirt. Jeg vil ikke putte titel på det, men jeg har en pige, jeg er glad for. Men det kommer altid med sin problematik, så det er min nuværende situation.

Den søde kvinde, som Emilio dater, vil gerne gøre forholdet lidt mere seriøst, men som 21-årig er den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager slet ikke nået til et sted i livet, hvor han kan slå sig ned med en enkelt udkåren.

– Når man ses, er der meget ofte noget med, at man skal have titel, man skal være officiel … det er jeg ikke klar til. Ikke lige nu.

– Jeg er for ung. Jeg tror, jeg er for ung. Jeg er 21. Så jeg kører på, indtil jeg er 36, joker han.

Emilio Manrique (til højre) var torsdag til fest for at fejre sæson 20 af "Paradise Hotel", som får premiere 4. juni. Her med "Ex on the beach"-profilerne Lucas Olufsen og Mathias Bjørnhof (i midten).
Emilio Manrique (til højre) var torsdag til fest for at fejre sæson 20 af "Paradise Hotel", som får premiere 4. juni. Her med "Ex on the beach"-profilerne Lucas Olufsen og Mathias Bjørnhof (i midten).
 Foto: Lars H. Laursen

– Så når jeg er 36 og har styr på det hele, så får jeg nogle børn og et hus. Men lige nu har jeg det godt, og jeg hygger mig bare.

Til gengæld har parret aftalt, at han gerne må hygge sig med andre.

– Jeg er glad for hende, men hvis man får lov, så får man lov.

Ses hun også med andre?

– Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke sige, at hun må eller ikke må, men jeg ville foretrække, at hun ikke gjorde.

Sponsoreret indhold