Reality4. juni 2024

Viaplay efter "Paradise Hotel"-sæson 8 comeback: Der kommer mere

Med stor succes har Viaplay lagt sæson otte af "Paradise Hotel" ud til deres brugere på ny. Det har været så stor en succes, at der nok kommer mere guld fra arkivet
I den nye sæson af "Paradise Hotel", som har premiere på Viaplay i dag, er Vivi Bach med. Se hele vores interview med hende fra pressedagen her.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! SE ALLE BILLDERNE: VILD "PARADISE"-FEST

Tina Maria, Julian, Jeanette og Türker.

Gode gamle "Paradise Hotel"-legender har i mange, mange år været væk fra skærmen, men for nylig gav Viaplay dem alle comeback, da sæson otte af Danmarks måske største reality-program blev frigivet til streaminggigantens brugere.

Det er 12 år siden, at den legendariske sæson rullede over skærmen for første gang, men det betyder bestemt ikke, at seerne har sagt "nej tak" til det gamle drama i Mexico.

Det afslører chefredaktør på Viaplay Flemming Fjeldgaard til SE og HØR.

- De store seersucceser tåler tilsyneladende altid et gensyn eller 10. "Paradise Hotel" fra 2012 er ingen undtagelse. Det har siden relanceringen forrige uge været på vores top 5-lister på Viaplay målt på både antal seere og antal minutter set, siger mediechefen i en mail.

Paradise Hotel 2012
Sæson otte af "Paradise Hotel" fik for nylig comeback på Viaplay, og den er blevet modtaget så godt, at streaminggiganten nu mere eller mindre lover, at der kommer mere godt fra gemmerne til deres brugere.
 Foto: Lotta Lemche/Viaplay

Comebacket til sæson otte blev forsinket en smule, men det skyldes ikke rettighedsproblemer eller noget i den stil. Forsinkelsen skyldes, at Viaplay skulle indhente tilladse hos deltageren Tinna Jakobsens familie. Hun døde i 2013 af kræft.

Udover det er det heller ikke billigt eller problemfrit at hive 52 af sæoner af en 12 år gammel "Paradise"-udgave tilbage på skærmen.

- Det er ikke altid omkostningsfrit at frigive gammelt indhold, så vi er altid i en afvejning. Men tallene, vi ser lige nu, fortæller os jo klart, at seerne tager rigtig pænt imod de gamle sæsoner af Paradise Hotel, siger Flemming Fjeldgaard og kommer med lidt af en teaser:

- Det er jo et vink med en vognstang for os. Nu har vi lige udgivet 2012-sæsonen, så der ligger fem gode, gamle sæsoner af verdens bedste realityshow, og i dag kommer der ovenikøbet en helt dugfrisk sæson 20 på Viaplay, så der er til en rigtig god sommer. Men mon ikke vi spørger vores brugere igen efter sommerferien, hvad de kunne tænke sig, vi hev frem på hylderne af guld fra arkivet?, tilføjer han.

I dag har den nye sæson 20 af "Paradise Hotel" premiere. Du kan se både den og den 12 år gamle sæson otte på Viaplay.

Se hele Viaplays svar her

Vi har masser af seere til arkivindhold, der har været på vores kanaler for år tilbage. De store seersucceser tåler tilsyneladende altid et gensyn eller 10. "Paradise Hotel" fra 2012 er ingen undtagelse. Det har siden relanceringen forrige uge været på vores top 5-lister på Viaplay målt på både antal seere og antal minutter set. Vi har en meget, meget populær komedieserie, Kald Mig Far, med Alex Høgh Andersen, som tiltrækker enorm interesse, og så har vi været gennem en periode, hvor sportsrettighederne næsten ikke kunne være stærkere. Men den gamle Paradise Hotel-sæson ligger altså i et felt lige bag de helt store tårnspringere og bliver set af rigtig mange danskere.

Det er ikke altid omkostningsfrit at frigive gammelt indhold, så vi er altid i en afvejning. Men tallene, vi ser lige nu, fortæller os jo klart, at seerne tager rigtig pænt imod de gamle sæsoner af "Paradise Hotel". Det er jo et vink med en vognstang for os. Nu har vi lige udgivet 2012-sæsonen, så der ligger fem gode, gamle sæsoner af verdens bedste realityshow, og i næste uge kommer der ovenikøbet en helt dugfrisk sæson 20 på Viaplay, så der er til en rigtig god sommer. Men mon ikke vi spørger vores brugere igen efter sommerferien, hvad de kunne tænke sig, vi hev frem på hylderne af guld fra arkivet?

Vi har allerede meldt ud, at vi bad om tilladelse til at vise sæson 8 fra afdøde Tinna Jakobsens familie. Det lå os på sinde, at vi kunne have det på plads, inden vi genudsendte. Vi er glade for, at familien følte, at programmet er helt i Tinnas ånd. Ellers har vi ingen kommentarer til, hvad der ligger af dialog med deltagere, nuværende eller tidligere.

Sponsoreret indhold