Kendte5. juni 2024

Sarah Grünewald udskyder bryllup: - Vi venter i 10 år

Er stadig forlovet med sin musikermand Ben Kaniewski - men da de selv var til bryllup opstod en stor tvivl, afslører hun nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sådan har Sarah tidligere fortalt om forlovelsen og udsigten til et bryllup.
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf/Fotograf: Kaspar Wenstrup

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Det skal hun nu

Vi skal mindre end et år tilbage for at finde en lykkelig Sarah Grünewald, der var på vej ud af "Vild med dans" - og på vej ind i, hvad der lignede et gigantisk kendisbryllup.

Men selvom hun stadig både er lykkelig og forlovet, så afslørede hun onsdag aften over for SE og HØR, at et bryllup har lange udsigter.

- Vi har sat os for lige at vente i måske ti år.

- Jeg ved godt, det er lidt imod alle de regler, sagde hun videre under premieren til den nye actionkomedie "Bad Boys 4: Ride or Die".

Sarah og Ben har slet ikke travlt med at blive gift.
Sarah og Ben har slet ikke travlt med at blive gift.
 Foto: Dan Mariegaard

Forklaringen på hendes og musikermanden Ben Kaniewskis beslutning handler faktisk om et bryllup. Bare ikke deres.

- Vi var til bryllup med nogen, der har været sammen i 28 år. Og så blev de gift.

- Det er meget smukt, når man har en kærlighedshistorie at fejre, lyder det videre fra Sarah Grünewald.

Hun er ganske enkelt bange for, at hvis hun og Ben blev gift nu - efter samlet under fem år sammen - så blev det slet ikke det samme.

- Hvis vi holdt et bryllup nu, så ville mange rejse sig op og holde en tale til mig. Og så holde en tale til ham, fordi vi kun har været sammen i fire et halvt år.

- Vi vil vildt gerne fejre kærligheden sammen på et tidspunkt, slutter hun.

Hemmelige projekter

Sarah Grünewald er igen i gang med at lave tv-optagelser. Men de er hemmelige.

- Det er jo det meget klassiske og dødirriterende (svar) for jer.

- Men det er gode ting, lover hun.

- Og så skal jeg snart holde sommerferie herhjemme I Danmark med min søn.

- Jeg synes bare, jeg har travlt, siger Sarah Grünewald, der heller ikke vil udelukke, at vi kommer til at se hende i nye og store værtsroller.

Sponsoreret indhold