Reality6. juni 2024

TV 2 bekræfter: Der kommer endnu en sæson af ”Bachelorette”

I øjeblikket følger hele Danmark med, når Lissa Paustian og Sofie Martinusen forsøger at finde kærligheden på Sri Lanka. Nu afslører TV 2, at der kommer endnu en sæson
Netop nu følger hele Danmark med for at se, om Lissa Paustian og Sofie Martinusen finder deres livs kærlighed i "Bachelorette". Nu bekræfter TV 2, at der også kommer en tredje sæson.
Netop nu følger hele Danmark med for at se, om Lissa Paustian og Sofie Martinusen finder deres livs kærlighed i "Bachelorette". Nu bekræfter TV 2, at der også kommer en tredje sæson.
 Foto: Elena Hybel Colding

LÆS OGSÅ: Det skriver du under på, når du melder dig til ”Bachelorette”

Er du single og klar på, hvad der kunne blive dit livs eventyr?

Så har TV 2 gode nyheder, da der kommer endnu en sæson af ”Bachelorette”.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Sæson to af ”Bachelorette” kører på fuld skrue, og med to sæsoner af ”Bachelor” også, har det helt store spørgsmål været, hvilken sæson, TV 2 ville lave næste gang, hvis de ville fortsætte med programmet.

Valget er altså faldet på ”Bachelorette”.

– Spænding, romantik og fantastiske dates er i fokus, når vi igen skal følge to modige kvinders rejse til udlandet med en fælles drøm om at finde kærligheden. Sammen med en gruppe af attraktive singlemænd skal de på deres livs datingeventyr i eksotiske og luksuriøse omgivelser – et eventyr, der kan ende med spirende forelskelse og to nye par, skriver TV 2.

Skulle man være interesseret i at deltage enten som ”Bachelorette” eller bejler, skal man kunne sætte fem uger af i kalenderen.

Optagelserne finder sted i udlandet i november og december 2024

I første sæson af ”Bachelor” fulgte Danmark med, da Casper Berthelsen og Jaffer Janjoa forsøgte at finde kærligheden.

Sæsonen efter var de to ”Bachelors” Philip Berg og Kasper Skak.

Netop nu dater Lissa Paustian og Sofie Martinusen på livet løs på skærmen i anden sæson af ”Bachelorette”, mens første sæson af ”Bachelorette” var med Julie Kriegler og Mette Sommer.

Sponsoreret indhold