Jenna Bagge afslører stor nyhed: Gravid!
34-årige Jenna Bagges smil er ekstra stort for tiden - og det er der bestemt også god grund til.
Hun og kæresten, den 22-årige skuespiller Albert Rosin, venter nemlig en lille baby.
Det afslører parret på instagram.
- Vi er så glade for at kunne fortælle, at der er en lille dreng på vej, skriver danseren til billedet, hvor Albert stolt holder hånden på hendes voksende babybule.
Parret afslører i samme ombæring, at den lille ny melder sin ankomst sidst på året.
Jenna Bagge og Albert Rosin mødte hinanden under "Vild med dans" i 2020.
Her dansede de sammen, og sød musik opstod.
– Vi kom jo bare sindssygt tæt på hinanden ved at danse sammen, så vi lærte jo hinanden at kende på den måde, og så er Jenna jo bare megasød og et totalt positivt og udadvendt menneske, har Albert tidligere fortalt.
Siden flyttede de sammen, og sidst på året kan de så føje endnu et kapitel til deres kærlighedshistorie.