Sidste millionær er fundet: Får 50 millioner ind på kontoen
LÆS OGSÅ: Her købte dansker Eurojackpot-kuponen til 760 millioner kroner
Vinderen af 50 millioner kroner i Føtex i Svendborg har meldt sig, oplyser Danske Spil fredag morgen.
Dermed har alle tre, der tirsdag vandt kæmpe beløb i Eurojackpot, meldt sig.
760.818.030 kroner lyder den største gevinst på, som blev vundet i en 7-Eleven-butik på Østerbro. Og vinderen her var naturligvis begejret.
- Det her er kæmpe, kæmpestort.
- Tænk sig at det netop er mig, som sidder med de helt rigtige vindertal, og at jeg er så utrolig heldig at have vundet, lød det fra den anonyme vinder.
Men yderligere to spillefugle vandt altså over 50 millioner kroner hver. Og mens den ene hurtigt meldte sig, måtte Danske Spil torsdag efterlyse vinderen fra Svendborg.
Den efterlysning har nu givet succes. Spilfirmaet oplyser dog intet om personen, der snart får de mange dejlige penge ind på kontoen.