Se billederne: Padma Lakshmi er 53 år og hottere end nogensinde
Padma Lakshmi
LÆS OGSÅ: Padma Lakshmi til SE og HØR: Vi er alle i samme båd
I sommer smed den indisk-amerikanske tv-stjerne Padma Lakshmi noget af en bombe, da hun meddelte "Top Chef"-fans, at hun efter 17 år som vært for den populære madlavningskonkurrence havde valgt at trække stikket.
Men der er ikke noget, der tyder på, at Padma Lakshmi mangler noget at lave.
Hun har nemlig senest kastet sig ud i at designe undertøj, badetøj og loungewear i samarbejde med tøjfirmaet Bare Necessities, og hun har forståeligt nok valgt selv at være model for kollektionen.
Den 53-årige Padma begyndte i sin tid sin karriere som model, og selvom kroppen har forandret sig med tiden, så ville hun under ingen omstændigheder ønske at være tyve år igen.
- Udover da jeg var gravid og ammede, holdt jeg den samme størrelse fra mit første år på college til for omkring fire år siden, siger Lakshmi til Page Six.
- For et par år siden begyndte jeg at komme i overgangsalderen, og mine hormoner ændrede sig, og mine bryster blev større. Jeg kunne ikke passe de bh'er, jeg havde – og jeg havde samlet virkelig smukke bh'er!
Det er da også netop derfor, at Padma har kastet sig over sin egen undertøjskollektion.
- Jeg har været model for meget lingeri i min tid, og jeg elsker lingeri. Jeg elsker at bære virkelig smukke ting. Men jeg kan også virkelig godt lide at være komfortabel.
- Og jeg har fundet ud af, at efterhånden som min bryststørrelse er vokset, er der færre ting, der er tilgængelige for mig, som både er smukke og komfortable, siger hun.
- Jeg er mere selvsikker nu. Både fysisk og på andre måder. Og jeg ville aldrig gå tilbage til mine 20'ere, selvom det betød, at jeg havde en krop, der var mere fit, slank og stram og høj på alle de rigtige steder.
Se alle billederne af Padma Lakshmi i galleriet øverst i artiklen.