Martin "Dolken" Vinther og Walid "Knaldperlen" Bechara vender tilbage: Her er traileren

LÆS OGSÅ: Tilbage på skærmen sammen: - Det bliver ”Kongerne” gange to
Ventetiden er snart forbi, hvis man har savnet Martin "Dolken" Vinther og Walid "Knaldperlen" Bechara i sit tv.
Tilbage i efteråret kunne den populære realityduo nemlig fortælle, at de vender tilbage på skærmen, og nu har de endelig løftet sløret for, hvad det helt præcist drejer sig om.
Det sker i et opslag på Instagram, hvor de har delt traileren til TV 2-programmet "Fedt man - tur!".
- Vi glæder os så meget til at tage jer med på roadtrip. Om en uge er der premiere på ‘Fedt mand - tur!’ på TV2 Nord og TV 2 PLAY, lyder det.
Tv-programmet "Fedt man - tur" omhandler de to "Kongerne"-venner, som vil drage på roadtrip i Nordjylland i deres lille Smart bil. Her vil de besøge alt fra det nordjyske natteliv til Martin "Dolken" Vinthers mor.
Undervejs vil realityduoen støde på særlige opgaver og udfordringer, og noget tyder på, at det bliver underholdende.
For selv om det er over 10 år siden, de to legender sidst har været på skærmen, lader det ikke til, at der er noget, der har ændret sig. I traileren vrimler det i hvert fald allerede med sjove anekdoter.
Walid Bechara har da også tidligere fortalt til SE og HØR, at man skal glæde sig til at se programmet.
- Det bliver skidesjovt. Det bliver ”Kongerne” gange to, sagde han tilbage i november.
"Fedt man - tur" får premiere den 14. juni.
Du kan se traileren til programmet herunder: