Jenna Bagge skal være mor: Må droppe "Vild med dans"
LÆS OGSÅ: Jenna Bagge afslører stor nyhed: Gravid!
Når den nye sæson af "Vild med dans" ruller over skærmen til efteråret, bliver det uden Jenna Bagge på dansegulvet.
Den professionelle danser holder nemlig pause fra programmet, fordi hun er gravid.
Det afslører hun i et opslag på Instagram.
– Jeg elsker virkeligt mit job på Vild med dans, men det kan ikke så godt kombineres med at passe på minien.
Så efter 10 dejlige sæsoner holder jeg en lille pause i år, lyder det fra den garvede danser.
Selv om Jenna Bagge ikke kan være med på "hele Danmarks dansegulv", vil hun dog alligevel følge med i TV 2-succesen.
– Jeg glæder mig til at heppe på mine søde dansevenner, og håber selvfølgelig, at jeg er tilbage på dansegulvet igen næste år, skriver hun videre.
Det var i torsdags, det kom frem, at Jenna Bagge og Albert Rosin Harson venter sig en lille baby.
I et opslag på Instagram delte "Vild med dans"-parret nemlig et billede af en voksende babybule, hvortil de skrev, at der var en lille dreng på vej.
– Vi er så glade for at kunne fortælle, at der er en lille dreng på vej! Vi glæder os til at møde ham i slutningen af året, skrev parret.
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson mødte hinanden for rullede kameraer under "Vild med dans" i 2020, hvor de dansede sig til en andenplads sammen.
Siden er parret flyttet sammen, og nu tilføjer de altså endnu et kaptitel til deres kærlighedshistorie.