Michael Jackson: Nu kan børnene blive sig selv
Michael Jacksons pludselige død kan betyde, at hans 3 elskede børn kan få noget, som han aldrig var i stand til at give dem - en chance for at være sig selv.
Superstjernen viede hele sit liv til at skabe et eventyragtigt Neverland til sine 3 arvinger. En verden, hvor den virkelige verden omkring dem blev skjult bag masker eller massive mure af bodyguards.
Prince Michael Joseph, 12 år, Paris Michael, 11 år, og Prince Michael II alias Blanket, 7 år, har endnu aldrig gået i skole. De har aldrig været sammen med naboernes børn. De har sovet sammen i samme værelse. Og de eneste, de har kendt udefra, har været fremmede, som deres far inviterede hjem for at underholde dem.
Mødte prinsesse Leia
Sidste juleaften arrangerede Jacko og hudspecialisten, doktor Arnold Klein - der siges at være far til de 2 ældste børn - en speciel overraskelse. De inviterede skuespilleren Carrie Fisher til at komme. I deres lejede hus i Holmby Hills, Californien, skulle hun gentage sin rolle som prinsesse Leia fra Star Wars-filmene.
- Michael hentede børnene ned i stuen, mens de stadig var i deres nattøj og præsenterede: "Det her er prinsesse Leia", fortæller familiens ven Stephen Price til New York Post.
- De var vilde af begejstring. Carrie "Leia" Fisher gav sin berømte tale for dem - den med "Help Me, Obi-Wan".
Så meget for Michael Jacksons børns virkelighedsopfattelse.