Nyheder3. marts 2015

’Fifty Shades of Grey’: Her er sandheden bag sex-scenerne

Falsk hår og stand-in-modeller i den erotiske film
Af af
Falsk hår og stand-in-modeller i den erotiske film 'Fifty Shades of Grey'
Falsk hår og stand-in-modeller i den erotiske film 'Fifty Shades of Grey'
 Foto: YouTube



Det erotiske drama 'Fifty Shades of Grey' har på rekordtid indtjent svimlende 338,4 millioner dollars på verdensplan - svarende til over to milliarder danske kroner.

Med andre ord har erotik-hungrende mennesker over hele verden været et smut forbi biograflærredet for at følge det intense spil mellem den litteraturstuderende Anastasia Steele og den mystiske mangemilliardær Christian Grey.

Men hvis biograf-gæsterne tror, at de har haft fornøjelsen af at se Anastasia Steele og Christian Greys nøgne kroppe, må de mere eller mindre tro om igen.

LÆS OGSÅ: 'Fifty Shades of Grey': Nu er der ballade om efterfølgeren

For ifølge det britiske medie Mirror har skuespillerne Dakota Johnson og Damie Dornan fået hjælp fra kunstigt kønshår og stand-in-skuespillere, når de hede sex-scener skulle indspilles.

Som et eksempel er den uskyldige Anastasia Steeles kropsbehåring 'dernede' en falsk tot hår - eller noget, der er tilføjet i redigeringsrummet.

- Vi var i ejendommelige situation, i redigeringen af filmen, at vi tilføjede kønsbehåring, siger filmens fotograf Seamus McGarvey ifølge Mirror og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Så er den gal igen: Kvinde onanerede til 'Fifty Shades of Grey'

- Jeg vil ikke lige sige, at det var et af højdepunkterne i min karriere, men det var bestemt én af de mest surrealistiske.

Det er heller ikke skuespillerindens egen mås, der bliver udsat for spanking. Det er såmænd en 'numse-stand-in', der har fået den tjans.

Derudover fik begge skuespillere lov til at bære en diskret 'beskyttelsesdragt' omkring de ædlere dele, så hele filmholdet ikke fik frit syn til herlighederne. Jamie Dornan bar således en lille 'penis-pose' omkring sin 'du-ved-nok', mens Dakota Johnson beskyttede sine private dele med en lille diskret underbuks.

LÆS OGSÅ: Hed bio-tur: Par hyggede sig til 'Fifty Shades of Grey'

Nogle mener tilmed, at filmen i stedet burde hedde 'Fifty Shades of Alt muligt andet'- fordi sex måske ikke lige er det, der er allermest af i den erotiske film.

Faktisk skal du hele 40 minutter ind i filmen, før at de hede sex-scener begynder. Og faktisk fylder lagengymnastikken (… som foregår alle andre steder end i sengen) sølle 11 minutter af den omkring to timer lange film.

Herunder kan du se eller gense en trailer fra filmen:

Sponsoreret indhold