Hollywood22. juni 2009

Christiano Ronaldo: Paris er virkelig cool

Real Madrid-stjernen er ikke bange for at udbrede sig til alt og alle om sit rendezvous med hotelarvingen
Ronaldo kan virkelig godt lide Paris, men tror ikke på et forhold
Ronaldo kan virkelig godt lide Paris, men tror ikke på et forhold
 Foto: All Over

Hun er da bare en sød pige, som oven i købet er god at snakke med.

Det synes at være Christiano Ronaldos konklusion på sit møde med verdens mest omtalte societypige Paris Hilton.

Over for The Sun siger han:

- Hun var virkelig cool, og vi snakkede virkelig godt sammen.

De må da også have haft en masse at snakke om, for de tilbragte hele natten sammen på det eksklusive My House Hollywood.

- Jeg er en ung mand, og Paris er en ung kvinde. At vi taler sammen hele natten, er bare, hvad alle andre normale mennesker på vores alder gør, tilføjer han.

Men han afviser på det pureste, at de 2 er kærester, og ser blandt andet den fysiske afstand mellem de 2 som en god grund til, at det ikke bliver til noget egentligt forhold mellem dem.

- Hun bor tusinder af kilometer væk og har travlt. Og jeg har travlt i Madrid, så jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at se meget mere til hinanden, siger han i The Sun.

Sponsoreret indhold