Selvsikre Janni Ree klar til nyt tv-program: - Jeg kan godt sælge
"House of the Dragon"-premiere
LÆS OGSÅ: Se billederne: Danske kendisser til "House of the Dragon"-premiere
Hvad der skal sælges, vides endnu ikke, men noget tyder på, at Janni Ree absolut ikke er bekymret for, om hun har sælgergenet på plads, når hun skal medvirke i Discovery-programmet "Sælg sælg sælg".
Det fortæller hun til SE og HØR onsdag aften i forbindelse med premieren på tv-serien "House of the Dragon".
Den 54-årige Janni Ree løfter desuden sløret for, at hun er blevet sat på hold med den forhenværende fodboldspiller Patrik Wozniacki, og at de skal dyste mod blandre komikeren Jonas Schmidt.
- Vi ved ikke, hvad vi skal sælge, men det bliver meget sjovt, lyder det fra Janni Ree.
- Jeg har jo arbejdet som mediekonsulent og sælger i mange år. Så det er ikke noget fremmed for mig.
- Jeg gav da alle drengene derinde baghjul dengang. Så jeg har en god sælgerbaggrund, synes jeg selv. Jeg kan godt sælge.
Mindre selvsikker bliver fru Ree ikke af at have Patrik Wozniacki ved sin side. Hun mener nemlig, at han i forlængelse af sin tid som professionel fodboldspiller har et stærkt konkurrencegen.
Det er tidligere blevet offentliggjort, at det er Ibi Støving, der skal lede slagets gang, når 36 kendte danskere skal kæmpe om at tjene mest ved at købe og sælge gamle genbrugsting.
"Sælg Sælg Sælg" har premiere på Kanal 5 og streamingtjenesten MAX til efteråret.