Nyheder7. november 2014

Thomas Eje: Der er kun én Buzz Lightyear!

Toy Story 4 bekræftet: Komikeren vil lægge stemme til filmen igen
Thomas Eje vil elske at lægge stemme til rollen som "Buzz Lightyear" for fjerde gang.
Thomas Eje vil elske at lægge stemme til rollen som "Buzz Lightyear" for fjerde gang.
 Foto: Dan Mariegaard



Sent i går aftes bekræftede Disney, at "Toy Story 4" bliver en realitet i juni 2017. Det spredte glæde fans af de animerede film verden over.

Den danske komiker Thomas Eje, som har lagt dansk stemme til hovedrollen som astronauten Buzz Lightyear i de forrige tre Toy Story film, blev også glad og rørt, da SE og HØR i dag fortalte ham om den kommende film.

LÆS OGSÅ: Thomas Eje køber eget fly

- Det var da en glædelig nyhed, du overrækker mig. Jeg var slet ikke klar over det, men jeg har hele tiden håbet på, at der vil komme en nummer fire, siger Thomas Eje til SE og HØR.

Den talentfulde entertainer lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil være stemmeskuespiller i filmen, ligesom han har været det i de tre forrige.

- Der er kun én Buzz Lightyear, siger han selvsikkert og griner.

LÆS OGSÅ: Jan Fog gifter sig med Thomas Ejes ekskonee

Toy Story filmene, som udkom i 1995, 1999 og 2010, har gjort stort indtryk på Thomas Eje, der ser filmene som en mulighed for at drømme sig væk til en ubekymret barneverden.

- Toy Story-universet er vidunderligt. Her kan man rigtigt lege, og det har jeg brug for i den verden, vi lever i. Det har været en stor oplevelse at være med i de tre film indtil nu, og jeg vil se frem til den fjerde, siger Thomas Eje.

LÆS OGSÅ: Se video: Preben Kristensen bukker under for vanvittig chili

Den danske Buzz Lightyear-skuespiller optræder for tiden til firmafester og har to julekoncerter til december.

Sponsoreret indhold