Så mange millioner har Flemming "Don Ø" Østergaard
LÆS OGSÅ: Don Ø om belastende chikane: - Det er ofte, når de er fulde
Don Ø-effekten har ramt Flemming Østergaards egen pengepung.
For den bugner med mønter, afslører et dugfriskt regnskab i virksomheden FLEMMING ØSTERGAARD MANAGEMENT A/S.
En virksomhed, Don Ø ejer 75 procent af, og som hans søn Peter Østergaard ejer 25 procent af.
Resultatet er vendt fra et dundrende underskud til et overskud i millionklassen.
For i 2022 lød resultatet på minus tre millioner ligeud. I seneste regnskab er det tal pludselig på hele 2.463.450 kroner. I plus vel at mærke.
Samtlige millioner har Don Ø kastet direkte ned i egenkapitalen, som er gået fra 9.354.527 kroner til 11.817.977 kroner.
Han har altså ikke udbetalt løn til hverken ham eller sønnen gennem denne virksomhed, som er hans eneste nuværende virksomhed.
Ud over kontanterne i kisten har Don Ø aktier for små 10,3 millioner kroner også.
Flemming Østergaard er kendt for at være tidligere formand for FCK og administrerende direktør i FC København A/S.
Han har også medvirket i serien ”Klovn”, hvor hans barnebarn har lavet lækre havregrynskugler, som Frank lige skal smage.