Krimi19. juni 2024

13-årig pige troede, hun skulle dø: Philip Westh sagde "farvel du"

Da en 13-årig pige sidste år blev udsat for rædsler igennem et helt døgn, var hun sikker på, at hun ville blive slået ihjel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sagen mod en 33-årig mand, der er mistænkt for blandt andet at dræbe Emilie Meng, lakker snart mod enden. Onsdag er der afsluttende procedure i sagen. Her kan du se, hvilke tre vigtige steder sagen handler om. Video: Saad Ahmad/Patrick E. Nielsen

LÆS OGSÅ: Live fra retten: De sidste bemærkninger er Philip Westh skyldig?

Hvad betød det, da nu 33-årige Philip Westh sidste år sagde "farvel du" til 13-årig pige, som han gentagne gange havde begået grove seksuelle overgreb på igennem mere end et døgn?

Det er anklager Susanne Bluhm ikke i tvivl om:

Philip Westh havde hensigt til at dræbe den 13-årige pige.

Sådan lød det onsdag formiddag ved Retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden har taget hul på sin procedure – de afsluttende bemærkninger – i sagen mod 33-årige Philip Westh, som blandt andet et tiltalt for drabsforsøg på en 13-årig pige, som han sidste år kidnappede og frihedsberøvede i 27 timer.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-19/CT1A8226.jpg
Det var inde i dette hus, at den 13-årige pige sidste år blev befriet fra. Her har Philip Westh boet i en årrække.
 Foto: Mikael Rieck/Aller Media

– Det er ikke min opfattelse, at tiltalte fysisk forsøgte at slå den 13-årige pige ihjel.

Men ifølge anklageren var det Philip Wesths hensigt at slå hende ihjel.

– Han siger det flere gange til hende. Han siger, at han vil slå hende ihjel, hvis ikke hun gør, som han siger. Han siger dog også, at hun nok skal komme hjem.

– Han har selv forklaret, at hans plan var at slippe hende fri om morgenen den 16/4. Men han sov for længe, og så var det blevet for lyst. Han kørte også ud og ledte efter et øde sted. Men han ville af hensyn til hende ikke sætte hende af et mørkt sted.

Susanne Bluhm forklarede herefter for nævningesalen, at Philip Westh har været meget sikkerhedsbevidst.

– Han ville intet få ud af at sætte hende løs. Han havde ingen anden udvej end at slå hende ihjel, hvis ikke han ville opdages, slog anklageren fast.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-19/philip-westh.jpg
33-årige Philip Westh har blandt andet erkendt at stå bag langvarig frihedsberøvelse af den 13-årige pige - han nægter dog at have begået fuldbyrdet voldtægt. Pigen har dog forklaret, at hun blev voldtaget adskillige gange.
 Foto: Privat

Det erkender Korsørmanden

Den 33-årige mand, der er tiltalt i Korsør-sagen, erkender blandt andet, at han sidste år langvarigt frihedsberøvede en 13-årig pige og udsatte hende for vold og ulovlig tvang.

Han nægter sig dog skyldig i drabsforsøg på pigen. Det siger hans forsvarer, advokat Karina Skou, i Retten i Næstved tirsdag, hvor retssagen er blevet indledt.

Den 33-årige erkender desuden, at han har besiddet børneporno og en kniv.

Pigen havde netop færdiggjort sin avisrute i Kirkerup ved Slagelse, da hun ved middagstid lørdag den 15. april sidste år angiveligt blev påkørt af en bil, hvorefter føreren bortførte hende i 27 timer. Hun blev fundet i live på den 33-åriges adresse nær Korsør søndag eftermiddag. I den periode blev hun ifølge anklageskriftet udsat for overgreb.

Den tiltalte erkender i byretten, at han udsatte pigen for andet seksuelt forhold end samleje, mens han nægter sig skyldig i voldtægt. Han er tiltalt for at have udsat pigen for særligt farlige voldtægter. Manden er også tiltalt for at have bortført, voldtaget og dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016 samt for et overfald på en 15-årig efterskolepige i Sorø i 2022. Det nægter han sig skyldig i.

13-årig troede hun skulle dø

Den 13-årige pige blev kidnappet i Kirkerup 15. april omkring klokken 11. Igennem 27 timer blev hun gentagne gange udsat for voldsomme seksuelle krænkelser, hvilket Westh også til dels har erkendt for retten.

Men det sagesløse offer har også forklaret til politiet, at hun var sikker på, at hun ville blive dræbt – omkring én time for hendes befrielse blev hun nemlig bundet på en ny måde af Westh, ligesom han gav hende tøj på. Da han forlod soveværelset faldt der ifølge den 13-årige pige to ord, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

"Farvel du", skulle Philip Westh angiveligt have sagt til pige.

Men han gik ikke nogen steder, derfor var det den 13-årige piges opfattelse, at hun skulle slås ihjel, lød det onsdag for retten.

Anklageren forklarer også for dommere og nævninge, at tiltalte har en hang til dødsporno. Der er blandt andet fundet billeder af drab, både igangværende, men også nekrofili, på tiltaltes computer, argumenterer anklageren.

– Det er ikke bare sider, han har besøgt for lang tid siden, det er også billeder, ser er downloadet til hans computer, som har ligget i navngivne mapper.

– Tiltalte har forklaret, at han ikke har nogen interesse for drab, men hans søgehistorik siger altså noget andet.

Onsdagens retsmøde af afsat til procedurer i sagen – det vil sige, at det er de afsluttende bemærkninger i den langstrakte retssag.

Den endelige dom forventes at falde fredag i næste uge.

SE og HØR følger sagen

Sponsoreret indhold