Nyheder19. juni 2024 (opd. 21. juni 2024)

Dørene til Copenhell er åbnet: - Vi skal fuck**g feste!

Den store metalfestival har nu officielt budt gæsterne velkomne. De er mere end klar til at give den gas på Refshaleøen i København
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR er taget på Copenhell for at lure stemningen, og allerede nu er der fuld gas på de metalelskende festivalgæster!
 Video: Dan Mariegaard

- Vi skal fuck**g feste!

Onsdag formiddag er dørene endelig blevet åbnet til Danmarks største udendørs metalfestival, Copenhell, der finder sted på Refshaleøen i København.

Det var ellers meningen, at de musiksultne metalgæster ville komme ind på pladsen klokken 12, men Copenhell var en smule forsinket - og derfor blev der først åbnet op for gæsterne 15 minutter senere.

SE og HØR fangede John Cooley, der har taget sin søn Ryan Cooley med til metalfestivalen. Far og søn havde stået i kø en halvanden time.

- Vi glæder os sindssygt meget! Vi har været på Copenhell mange gange før, og vi glæder os bare til at give den gas, nyde musikken og opleve den gode stemning, fortæller John og Ryan Cooley til SE og HØR.

John Cooley, 43, sammen med sin søn Ryan Cooley på 18 år. De er klar til metalfest.
John Cooley, 43, sammen med sin søn Ryan Cooley på 18 år. De er klar til metalfest.
 Foto: Dan Mariegaard

Også 29-årige Daniel Mortensen, der arbejder som slamsuger samt Patrick Fingeret på 29 år, der i øjeblikket er kokkeelev, fik SE og HØR en lille snak med, inden dørene blev åbnet til helvede.

- Nu må de snart gerne lukke op! Vi glæder os sindssygt meget, ingen tvivl. Det bliver fuck**g fedt. Vi skal være her alle fire dage, og vi skal fandme bare give den gas.

Patrick Fingeret (tv.) og Daniel Mortensen (th.) elsker Copenhell.
Patrick Fingeret (tv.) og Daniel Mortensen (th.) elsker Copenhell.
 Foto: Dan Mariegaard

Efter dørene blev åbnet cirka 12:15 strømmede det ind med festivalgæster, der er klar til en kæmpe metalfest på Refshaleøen.

- Vi ses i moshpitten, lød det fra to metalelskere til SE og HØRs udsendte reporter.

Ved åbningen kunne man blandt andet se flere "Star Wars"-karakterer, der stod klar til at byde gæsterne velkomne.

Selv "Star Wars" ved, at SE og HØR er på Copenhell.
Selv Darth Vader fra "Star Wars" ved, at SE og HØR er på Copenhell.
 Foto: Dan Mariegaard

I skrivende stund bliver der så småt åbnet op for øllene, og bandet Persecutor er klar til at gå på scenen som de første allerede klokken 13.

Copenhell løber af stablen 19. til 22. juni. SE og HØR er med alle dage og dækker metalfesten.

Sponsoreret indhold