Kendte19. juni 2024

Aqua får en hulens masse tiltrængte millioner ind på kontoen

De var ved at ramme bunden, men nu er hitgruppen tilbage – rent økonomisk
Aqua blev dannet i 1995. I dag, snart 30 år senere, er de stadig aktuelle.
Aqua blev dannet i 1995. I dag, snart 30 år senere, er de stadig aktuelle.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Aqua-stjerne på scenen trods alvorlig skade

Småbeløb er det næppe, der ryger ind på Aquas konto, når der faktisk ryger penge ind.

Det afslører det seneste regnskab i deres virksomhed VANDFORSYNINGEN ApS, som er ejet af Lene Nystrøm, Søren Rasted og René Dif. Altså Aqua.

Årets resultat lød på tre millioner kroner ligeud, og det er kun en stigning på 300.000 kroner fra 2022.

Men det er ikke hele billedet.

For bandet, der er opkaldt efter vand, har udbetalt mere end det dobbelte i løn til dets ansatte.

I 2022 blev der således udbetalt 2.129.329 kroner i løn. Det tal lød på 4.445.108 kroner i 2023.

Ledelsen, de førnævnte sangere og entertainere, anser også årets regnskab for tilfredsstillende, står der i regnskabet.

Egenkapitalen havde brug for de ekstra penge, for den var ved at ramme bunden.

Her lå der i 2022 kun 30.291 kroner. Det tal er i 2023 vokset til 1.242.295 kroner.

Aqua blev for alvor genoplivet, da filmen ”Barbie” kom i 2023. Her var Aquas gigahit ”Barbie Girl” med, og det gav bandet en renæssance.

Derfor tog de på kæmpe turné i USA samme år, og det er måske dér, pengene er blevet hentet.

Mon ikke næste års regnskab også bliver fint, for Aqua er lige nu i gang med at turnere i Europa.

Sponsoreret indhold