Hans Pilgaard: Sidste tjans på TV2

Siger man Hans Pilgaard, tænker de fleste automatisk TV2, men fra i morgen er det slut.
Den populære TV-vært tager en sidste tjans i nat, når han skal guide seerne gennem Oscar-uddelingen på TV2 Film, men derefter er der ikke planlagt et videre samarbejde.
Læs også: Hans Pilgaard: Arbejdsløs
Det lykkedes ikke for Hans Pilgaard at beholde sit job som vært på "Hvem vil være millionær?".
- Vi var meget langt fra hinanden, da vi forhandlede i efteråret. Og siden har der ikke været kontakt om det. TV2 henvender sig vel, hvis de er interesserede, siger Pilgaard til Ekstra Bladet.
Læs også: Hans Pilgaard: Voldsom kritik mod kolleger
Den 47-årige herre har det o.k. med, at han ikke længere har et fast job.
- Sådan er mit liv. Det er farligt og fascinerende på en gang. Det er farligt ikke at få en løncheck ind ad døren hver måned, men det er også fascinerende at være sig selv og kunne bestemme. Efter at have lavet "Go'aften Danmark" i 6 år og "Hvem vil være millionær?" i 10 sæsoner er det måske meget godt med en tænkepause, forklarer han til avisen.