Gitte Nielsen: Afløser Anni
Frem og tilbage - først skulle Anni Fønsby ride i Arizona med kendte danskere, og så skulle hun ikke. Nu kan SE og HØR afsløre hendes afløser.
Og vi bliver i kategorien dobbelt D-skål. For afløseren er Gitte Nielsen. Det bekræfter TV2.
Programmet "Kvægræs" på TV2 Zulu kommer til at rulle over skærmen i foråret, og lige nu er kendte danskere, bl.a. Joachim B. Olsen og Tomas Villum Jensen, i Arizona for at skyde programmet.
Anni Fønsby skulle have været gæstestjerne og lært deltagerne at svinge pisken, men efter et noget kaotisk forløb droppede TV2 hendes optræden.
Den officielle forklaring var, at "man ikke kunne garantere for Annis sikkerhed i ørkenen, når hun er gravid", men ifølge BILLED-BLADET handlede det om, at deltagerne ikke ønskede at have Anni med.
- Det vil efter min mening være et dårligt signal at sende, hvis man bruger en person som Anni Fønsby - og det, hun står for - i et underholdningsprogram, sagde Joachim B. Olsen, dog uden at komme ind på, hvad problemet med Anni er.
Og problemet er tydeligvis ikke bryststørrelsen. For i sidste sekund hentede TV2 Gitte Nielsen til Arizona, og torsdag var hun gæstestjerne i programmet.
Gitte skal ikke piske
Nielsens rolle bliver dog en noget anden end Annis. Gitte uddeler en "Cowboy Oscar" til det hold, som kan fremføre den bedste cowboy-sketch og skal efterfølgende give deltagerne tips til at leve cowboylivet "the american way". Det oplyser TV2.
Det er da også noget, hun har forstand på. Gitte Nielsen har mange år på bagen i Los Angeles, hvor hun i 80'erne var gift med Sylvester Stallone.
Læs alt om Gitte Nielsens optræden, og se de eksklusive billeder i SE og HØR på torsdag.