Nyheder8. januar 2009

Malmø: Shop-Amok

Tag vennerne med og kombinér en hyggelig shoppetur med en glad aften i byen. I Sveriges tredjestørste by venter et hav af fornøjelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/rejser/malmo-2-2-09-jpg.jpg

Trænger du til at slippe for de vanlige sure pligter med vasketøj, madlavning og oprydning? Så inviter et par gode venner med på hyggetur til Malmø. Det kan varmt anbefales - både med og uden overnatning.

Som sagt så gjort. Min veninde og jeg løser billet til en tur over Sundet med DSB en solbeskinnet lørdag formiddag.

Udstyret med travesko, en varm frakke og ikke mindst et visakort klar til brug ankommer vi efter 35 minutters togtur fra Københavns
Hovedbanegård til Malmø Centralstation. Vi har i forvejen booket et værelse på SAS Radisson Malmø, og her venter der os
en behagelig overraskelse.

www.hotel.com har vi bestilt et såkaldt businessværelse til 1115 danske kr., og det viser sig hurtigt, at merprisen på cirka 200 kr. i forhold til et standardværelse, er godt givet ud. Masser af ekstra kvadratmeter, sofagruppe, skrivebord, to fjernsyn, badekåbe, tøfl er, strygejern- og bræt, minibar og egen espressomaskine samt adgang til isterningemaskine på gangen. Ikke dårligt!

Shopping og slik
Efter en kop frisklavet espressoer vi parate til at indtage Malmøs mange lækre forretninger. Bymidten
er meget overskuelig, og de fleste kvarterer nås nemt til fods.

I gaderne omkring Stortorget og Lilla Torg findes alt lige fra eksklusive modeforretninger og trendy designcentre til små butikker med kunsthåndværk, bøger og legetøj. De mange spændende tilbud og ikke mindst den favorable kurs (en svensk krone er cirka lig 0,70 danske) får hurtigt visakortet til at gløde.

Ud på eftermiddagen begynder fødderne at brokke sig, så vi vender snuden mod hotellet. På vejen hjem provianterer vi i et
supermarked. For i Sverige findes der noget så himmelsk som BILLIGT tagselv-slik. Sølle fem
svenske kr. for 100 gram - det er sgu da til at forstå.

Gang i den
Så med posen fuld af colaer og selvfølgelig alt for mange skumfiduser og vingummier smider vi os i sofaen på hotelværelset
for at samle energi til en glad aften i byen.

Og her er der virkelig noget at komme efter i Malmø. Bymidten oser af hygge og stemning ved aftenstide. Vi ender på cafeen Moosehead på Lilla Torg, hvor menukortet både byder på thaimad og elgburgere! Vi napper to af de sidste - til stor fryd for ganen. Dertil en gigantisk fadøl, der med kursen in mente slet ikke er så dyr som forventet - 65 svenske kr. koster den.

Højt og flot
Efter en usædvanlig god nats søvn indfinder vi os i hotellets restaurant. Her venter endnu en dejlig overraskelse. Morgenbuffeten er uovertruffen og slutter først kl. 11. Det går desuden op for os, at vi først behøver at tjekke ud af værelset kl. 15.

Endnu en årsag til de mange besøgende i Västra Hamnen er naturligvis arkitektenSantiago Calatravas fantastiske boligejendom Turning Torso, som på klare dage kan ses fra København.

På vejen tilbage til hotellet, og senere togstationen, når vi lige at ose i et par butikker. For i Malmø holder varehusene åbent
fra kl. 12 til 18 om søndagen.
Til sidst orker hverken visakortet eller vi selv mere.

Med hænderne fulde af bæreposer vinker vi farvel og på gensyn til Malmøs mange fornøjelser.

Sponsoreret indhold