Hollywood7. oktober 2014

Simon Cowell: Min søn skal være ballademager

Den flabede X-factor dommer vil opdrage sin søn til at være lige så flabet
Simon Cowell er kendt som X-factordommeren med en skarp tunge
Simon Cowell er kendt som X-factordommeren med en skarp tunge
 Foto: All Over Press



Som far, så søn.

Den musikalske spradebasse og X Factor-boss Simon Cowell vil gerne videreføre andet end sine gener til sin otte måneder gamle søn, Eric.

LÆS OGSÅ: Simon Cowell: Her er One Directions fremtid

Det er dog ikke manérer som at holde pænt på kniv og gaffel, den lille Eric skal flaskes op med. Det fortæller X Factor-bossen til tv-showet Lorraine ifølge Yahoo.

- Jeg vil gerne have, at Eric skal være en rigtig lille ballademager, siger Cowell, der allerede har gjort sit for, at den lille dreng bliver opdraget i farmands ånd.

- Jeg har allerede lært ham nogle frække tricks såsom at række tunge af andre, røber X Factor-opfinderen.
Og der er en mening med den noget anderledes børneopdragelse, forklarer Cowell.

LÆS OGSÅ: Simon Cowell bliver truet af X-factor-deltager

- Jeg vil hellere have en ballademager som søn, for det er meget sjovere, mener den 54-årige talentspejder.
Der er dog også en anden vigtig og mere sofistikeret ting, som Cowell håber, at junior får med fra ham:

- Jeg vil gerne have, at han kommer til at tale med britisk accent. Det er meget vigtigt for mig, eftersom jeg er britisk. Det ville være ret underligt for en brite som mig at have et barn, der taler med amerikansk accent, siger han.

LÆS OGSÅ: Undskyldning til Simon Cowell for homorygter

Selvom musikmogulen er hård i filten på skærmen, har han været med til at lave børneprogrammet "Teletubbies". I øjeblikket er det dog forberedelserne til den kommende sæson af det britiske X Factor, der fylder Cowells kalender.

Sponsoreret indhold