Linda P efterlyser fantatoveringer
Hun har en hel masse fans, og lige nu efterlyser hun de allermest dedikerede af dem.
Linda P skal nemlig bruge en række billeder af de tilhængere, som har fået en tatovering, der på den ene eller den anden måde relaterer til den kvindelige komiker.
LÆS OGSÅ: Se Linda P halvnøgen i ekskærestens video
Billederne skal bruges til den populære komikers nye tv-show på TV2 Zulu, "Det alt for store Linda P-show", og den 30-årige spasmager gør meget ud af, at det kun er de fans, der allerede har fået Linda P-tattoos, som skal sende billeder til hende.
LÆS OGSÅ: Linda P var utro
- Det er meget vigtigt lige at pointere, at jeg ikke opfordrer nogen til at få tatoveret Linda P. Jeg mangler derimod, at dem, som allerede har fået tatoveret Linda P-citater eller lignende, sender mig billeder af deres tusser, skriver den populære komiker således til sine godt 292.000 Facebook-følgere.
LÆS OGSÅ: Linda P: Superpinligt
Hverken Linda P eller TV2 Zulu har endnu løftet sløret for, hvad "Det alt for store Linda P-show" helt præcis handler om, ligesom detaljerne om, hvad tattoo-billederne skal bruges til, indtil videre også er meget begrænsede.
Du kan læse tattoo-efterspørgslen her, hvor du også kan finde ud af, hvor du skal sende dit billede hen, hvis du tilfældigvis går rundt med komikerens navn indgraveret på din krop.