Paradise-Tammie: Vidste, jeg ville vinde
Det lå næsten i kortene, at århusianske Tammie ville blive kåret til "Miss Paradise" ved ceremonien i går aftes allerede inden præsentationerne gik i gang.
Den labre pige er høj, har lange, smukke ben, er perfekt til at gå catwalk og hun har ordet i sin magt.
Den 20-årige godte, som nu danner par med Kasper, har endda været model siden hun var to år, og har på et tidspunkt haft så mange modeljob herhjemme, at hun tjente rigtig gode penge på det.
Tammie følte da også på forhånd, at hendes muligheder for at vinde var gode, husker hun.
- Jeg havde det på fornemmelsen. Ikke for at lyde snobbet, men fyrene sagde på forhånd til mig, at jeg bestemt var egnet. Især fordi de vidste, at jeg kunne gå catwalk.
Alligevel blev jeg overrasket, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg blev så glad og beæret, fniser Tammie.
- Man ser jo ikke på TV, at det tager flere timer at optage. Det er virkelig nervepirrende og spændende, imens det er i gang, supplerer hun.
- Betød sejren noget for dig?
- Ja, bestemt. Jeg ville rigtig gerne vinde - især fordi jeg vidste, at der formentlig lå en magt eller præmie i titlen. Jeg følte, det ville blive en fordel for mig, fortæller modellen.
Se galleriet fra konkurrencen: