Nyheder28. december 2008
Sussi: Henter inspiration på nettets sexsider
Leos bedre halvdel elsker at male erotiske malerier
Når Sussi og Leo ikke er på scenen, elsker Sussi at nørkle med en mere indadvendt beskæftigelse.
Faktisk har hun malet i 17 år og er lige nu i gang med et erotisk maleri i pastelfarver, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Og Sussi henter sin inspiration mange forskellige steder, blandt andet på internettet.
- Jeg finder mange af mine motiver på nettet. Her har jeg fundet mange hestebilleder. Og på sexsiderne finder jeg inspiration til mine erotiske motiver.
- Jeg elsker erotiske malerier, som ikke er pornografiske. De skal kunne hænge i stuen, uden at folk føler sig alt for provokerede, fortæller sangeren, der maler af lyst, men drømmer om en dag at blive optaget på en lukket udstilling.