Kendte20. juni 2024 (opd. 20. juni 2024)

Donald Sutherland er død: Blev 88 år

Den verdenskendte skuespiller, der blandt andet er kendt fra "Hunger Games", blev 88 år
The 76th Venice Film Festival - Screening of the film "The Burnt Orange Heresy" out of competition - Red Carpet Arrivals - Venice, Italy, September 7, 2019 - Donald Sutherland poses. REUTERS/Piroschka van de Wouw
Skuespilleren er i nyere tid især kendt for sin rolle i "Hunger Games"-filmene.
 Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Den canadiske skuespiller Donald Sutherland er gået bort.

Han blev 88 år.

Det skriver det britiske medie Sky News, som henviser til et opslag, som Sutherlands skuespillersøn, Kiefer Sutherland, har offentliggjort på det sociale medie X.

Donald Sutherland begyndte sin skuespillerkarriere i midten af 1960'erne og medvirkede i film gennem mere end 50 år.

I nyere tid er Sutherland især kendt for sin rolle i "The Hunger Games"-filmene.

Tidligere film, som han er kendt for, er blandt andet "Det Beskidte Dusin", "Kellys helte", "M.A.S.H" og "Klute".

Donald Sutherland nåede også en tur forbi dansk film.

I 1986 spillede han hovedrollen i Henning Carlsens film ”Oviri”, der handler om kunstneren Paul Gaugin. I filmen spillede han blandt andet over for Sofie Gråbøl og Ghita Nørby.

Sponsoreret indhold