Krimi20. juni 2024 (opd. 5. september 2024)

Politiet massivt til stede på Amager efter knivstikkeri

En mand i midten af 40'erne er blevet stukket ned på Amager. Manden er blevet kørt på Rigshospitalet
Politiet er på Amager torsdag aften i gang med at afhøre vidner og lede efter en gerningsmand. 
Politiet er på Amager torsdag aften i gang med at afhøre vidner og lede efter en gerningsmand.
 Foto: Presse-Fotos

Politiet leder fredag morgen fortsat efter en gerningsmand i forbindelse med et knivstikkeri på Amager torsdag aften.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

- Vi har ikke fundet gerningsmanden endnu, og vi efterforsker derfor bredt og ud fra forskellige hypoteser, siger vagthavende ved Københavns Politi, Stefan Ladeby, til TV 2 Kosmopol.

Torsdag aften var politiet massivt til stede på Randkløve Allé på Amager, hvor en mand i midten af 40'erne var blevet stukket med en kniv.

Manden blev kørt på Rigshospitalet, men har ikke på noget tidspunkt været i livsfare.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.17.

Betjente har været tilstede i området for at lede efter gerningsmanden og afhøre vidner, har politiet oplyst til Ritzau.

Politiet opfordrer personer, der har set eller hørt noget, eller på anden vis har oplysninger i sagen, om at kontakte ordensmagten på telefon 114.

Sponsoreret indhold