Bianca Censori holder kun lige nøjagtigt brysterne på plads med to stykker tape
LÆS OGSÅ: Bianca Censori gør det igen: Kun klædt i et lille stykke stof
Bianca Censori har gjort det igen, igen, igen...
Den 29-årige Yeezy-arkitekt dukkede torsdag aften op på det populære hotspot Gigi Paris i den franske hovedstad, og her må de andre gæster have haft svært ved at få øjnene fra hende.
Kanye Wests hustru var nemlig klædt i et stykke tøj, der ser ud til kun at være lavet af beigefarvet tape.
Denne gang havde hun dog husket sine sko i form af et par højhælede af slagsen. Censori og Kanye har ellers en tendens til at dukke op i gadebilledet i bare tæer.
Censori, der i løbet af de seneste år har været både totalt platinblond og mørkhåret, kunne desuden vise sin nye krøllede bob-frisure frem, som nu er blevet farvet pink.
Det lyserøde hår stjæler dog på ingen måde opmærksomheden fra den labre australiers imponerende frontparti, der kun holdes fast takket være to lange stykker tape.
Dagen forinden blev Censori og stjernerapperen spottet hånd i hånd, hvor hun var iklædt en gennemsigtig leotard, mens Kanye var kravlet i en hvid dragt, der også dækkede hans ansigt til.
Bianca Censori og Kanye West blev gift på overraskende vis i december 2022 og har adskillige gange trukket overskrifter for deres vilde modevalg.
Kanye West har tidligere været gift med realitydronningen Kim Kardashian. De har sammen de fire børn North, Saint, Chicago og Psalm.