Krimi21. juni 2024

Jay Slaters mor er ikke i tvivl: Min søn er blevet kidnappet

19-årige Jay Slater er forsvundet som dug for solen på Tenerife – hans mor frygter, at der kan være sket ham en forbrydelse
Jay Slater er som sunket i jorden på Tenerife. 
Jay Slater er som sunket i jorden på Tenerife.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Stor mystik: 19-årige Jay Slater er forsvundet

I adskillige dage har 19-årige Jay Slater været forsvundet på Tenerife – og hans mor frygter, at der kan være hændt ham en forbrydelse.

Det fortæller hans mor Debbie Duncan, i et interview med det britiske medie Mirror:

– Hvis han er faret vild, hvorfor har ingen så set ham? Det er et område fyldt med vandrere og feriegæster, så hvis han er faret vild, ville nogen har set ham, og det er derfor, at jeg tror, at nogen har taget ham, fortæller en fortvivlet Debbie til det britiske medie.

19-årige Jay Slater deltog i den såkaldte NRG Tenerife Weekender-festival med en række kammerater, da han på mystisk vis forsvandt.

Tidligt mandag morgen ringede han til en af vennerne for at fortælle, at han ville gå hjem til vennens lejlighed. Han fortalte, at han var tørstig – og at han kun havde 1 procent strøm tilbage på mobilen.

Kort efter – mandag morgen klokken 08:50 – gik telefonen så død, og det er i skrivende stund det sidste spor af den unge fyr.

Myndighederne har siden ledt efter ham med både helikoptere og hunde, men altså uden resultat.

Også en veninde, som Jay Slater ringede til mandag morgen som det sidste, frygter, at der er sket en forbrydelse:

– Jo mere tid, der går, jo mere er vi overbeviste om, at han er blevet af nogen eller bliver holdt mod sin vilje, fortæller en kvinde ved navn Lucy Mae til det britiske medie.

Sponsoreret indhold