Emil Thorups virksomhed Händvärk ApS ender i et stort minus
LÆS OGSÅ: Derfor er kæresten hemmelig
Det er et uhyggeligt sløjt regnskab, Emil Thorups virksomhed Händvärk har leveret i dag for 2023.
Lønnen er næsten halveret sammenlignet med i 2022, og resultatet ender på et stort minus.
Det er første gang i fem år, at tallene er røde i virksomheden, og her kommer de:
Bruttofortjenesten er gået fra 2.478.788 kroner til små 1.184.824 kroner. Efter lønnen, skatten og lidt andet er betalt, ender resultatet på minus 403.179 kroner.
Det tal lød på 61.377 kroner i 2022.
Og når vi er ved lønnen, kan vi lige så godt tale om den massive nedgang fra 2022 til 2023, den har taget.
For i 2022 lød lønposten på 1.289.709 kroner.
Den er nede på 665.144 kroner i 2023.
Egenkapitalen får sig et lille hug og lander nu på 2,8 millioner kroner. Der er derfor stadig lidt penge til endnu dårligere tider.
Den seneste gang, Emil Thorups virksomhed ikke kunne levere grønne tal, var i 2017.
Her var underskuddet på 176.677 kroner.
Hemmelig kæreste
Tallene er røde, og det er Emil Thorups hjerte også.
For han har fået sig en kæreste, som han nu bor med i en lejlighed i København.
Hun er hemmelig, men én ting ved vi dog om hende – hendes forældre har mange, mange penge.