Albert Dyrlunds ekskæreste jubler: Maria J. Andersen har født
LÆS OGSÅ: Albert Dyrlunds ekskæreste afslører: Hun er gravid
Livet smiler i den grad til Maria J. Andersen.
Hun har ellers været en hel del igennem, da hun i 2021 mistede sin kæreste, YouTube-stjernen Albert Dyrlund, i en tragisk ulykke.
Men i december sidste år fandt hun kærligheden på ny i Michael Lauritzen, og nu har Maria Andersen mødt endnu et menneske, der har gjort hende forelsket.
Fredag fødte Maria Andersen nemlig en lille pige. Det fortæller hun sine mange følgere på Instagram.
- I går eftermiddags kom vores datter til verdenen, 14 dage før termin. Det hele gik meget stærkt. Hun er så smuk og dejlig, og vi er så forelskede!! Hun ligner virkelig sin far.
- Det var iøvrigt en virkelig god oplevelse at føde på Rigshospitalet. De var så professionelle og søde. Barselsstuen, som man får tilbudt er i øvrigt også et mega dejligt sted med god service og vejledning.
Maria Andersen fortæller afslutningsvis, at det bestemt ikke har sin rigtighed, at fødselssmerterne forsvinder, når man har født og får baby op på brystet.
- Jeg kan nu bekræfte, at det er 100 % løgn. LØGN, skriver hun med det, der må antages at være et lille glimt i øjet.
Selvom Maria Andersens liv er gået videre, siden Albert Dyrlund mistede livet i en alder af blot 22 år, så vil hun aldrig glemme YouTuberen.
Derfor har hun tidligere afsløret, at hun har fået lavet en særlig tatovering.
– Jeg fik tatoveret ”A” på min finger. Vi snakkede om for evigt, så nu er han for evigt på min finger. Når jeg skal noget udfordrende, kan jeg kigge på min hånd: ”Hvad ville Albert gøre og sige?”.
Se videoen af den lille guldklump her: