Fejden fortsætter: Taylor Swift langer brutalt ud efter Kim Kardashian
LÆS OGSÅ: Fortsætter kendiskrigen? Det synes Kim Kardashian egentlig om Taylor Swift
Den 34-årige Taylor Swift fik mange af sine fans til at spærre øjnene op, da hun i april udgav det nye album "The Tortured Poets Department".
Det var spændende af et utal af årsager, men især det såkaldte diss-track om Kim Kardashian fangede lytternes opmærksomhed.
Så da "So Long, London"-sangerinden lørdag aften leverede endnu en koncert på et udsolgt Wembley Stadium i London, skabte det vild jubel, da Swift for første gang spillede Kardashian-nummeret "thanK you aIMee" live.
Det skete i forbindelse med koncertens akustiske sæt, hvor Swift leverede et mashup af "thanK you aIMee" og "Mean".
Inden Taylor startede med at synge, fortalte hun sit enorme publikum, at hun faktisk er taknemmelig for de mennesker, der siger onde og tarvelige ting om hende.
- Det får mig virkelig til at tænke på, hvordan hver gang nogen taler lort, så får det mig bare til at arbejde endnu hårdere og gør mig endnu stærkere.
- Så det gør mig også utroligt taknemmelig for de mennesker, lød det fra "The Eras Tour"-stjernen.
Kanye startede det hele
Bøffen mellem de to amerikanske divaer startede faktisk i sin tid med Kanye West, da han i 2009 ikke var tilfreds med, at Swift vandt en Video Music Award til fordel for Beyoncé.
De to stjerne lod dog til med årene at formå at begrave stridsøksen, lige indtil Kanye i 2016 udgav nummeret "Famous", hvor han rapper de kontroversielle linjer: "I feel like me and Taylor might still have sex // why? I made that bitch famous".
Kanye påstod, at Taylor havde givet sin tilladelse til teksten, men det benægtede "invisible string"-sangerinden.
Det forholdt sig bare lige sådan, at Kanye - ifølge Taylor - aldrig havde informeret Taylor om, at nummeret med lige netop de ord var på vej.
Og det er så her, at Kim Kardashian, der dengang var gift med Kanye, kommer ind i billedet.
"The Kardashians"-divaen valgte nemlig at offentliggøre en video på Snapchat, som tilsyneladende viste en telefonsamtale mellem Taylor og Kanye, hvor Taylor lod til at godkende dele af sangen. Taylor hævdede dog, at hun aldrig godkendte den nedsættende linje og at videoen ikke viste hele samtalen.
Det store drama resulterede i, at Taylor blev mødt af så massiv hate fra internettet, at hun besluttede sig for at forsvinde i et helt år.
Kilder tæt på Kim Kardashian meddelte kort efter Swifts albumudgivelse tidligere i år, at hun "er ovre det og synes, at Taylor burde komme videre".
Kim Kardashian delte blandt andet sidste år en reel på Instagram, hvor hun havde brugt et nummer med Taylor Swift, så der er ikke just noget, der tyder på at Kimmy K har bad blood.
Du kan høre Taylors nummer "thanK you aIMee" om Kim Kardashian her: