BBC lægger sig fladt ned efter tv-brøler
LÆS OGSÅ: Barnabas Varga i stabil tilstand efter kollaps
Det var én af den slags ulykker, man bare ikke ønsker at se i fodbold, som udspillede sig søndag aften.
Her endte ungarske Barnabas Varga i et virkelig voldsomt sammenstød med Angus Gunn. Den ungarske angriber blev efterfølgende hastet på hospitalet efter en kollisionen med den skotske målmand.
Han modtog langvarig medicinsk behandling på banen, hvor medlemmer af sikkerhedspersonalet forsøgte at skærme af for tilskuere og tv-kameraer omkring ham, mens han lå på jorden.
Eriksen som eksempel
På trods af stor usikkerhed omkring Vargas tilstand, blev den dybt ubehagelige hændelse vist gentagne for millioner af briter, der så med på BBC 1.
Tv-stationen gengav episoden igen og igen, mens der blev foretaget VAR-tjek af episoden - og det fik mange foragede seere til at ty til tasterne for at klage over dækningen.
Efter slutfløjt forklarede BBC-vært Gabby Logan direkte henvendt til seerne, at UEFA brød deres egen protokol ved at vise hændelsen gentagne gange:
- Vi var lige så chokerede som jer, da de (UEFA, red.) gengav hændelsen. Der er protokoller omkring den slags efter Christian Eriksen (hjertestop, red.) for tre år siden, og vi var meget overraskede over, at UEFA besluttede at vise den gentagelse, og derfor skiftede vi til en anden vinkel, så hurtigt vi kunne, lød forklaringen fra tv-værten.
BBC kunne - som øvrige tv-stationer - have klippet til en anden vinkel væsentlig hurtigere for at skåne tv-seerne. Hvorfor det ikke skete, står trods undskyldningen stadig hen i det uvisse.
Varga var angiveligt ved bevidsthed og kommunikerede med lægepersonalet på vej til hospitalet, men han skal undergå en operation i ansigtet og kommer ikke i aktion mere under EM, fortalte ungarns landstræner Marco Rossi efter kampen.
Kampen sluttede med ungarsk scoring i det 100. minut, hvilket definitivt slukkede skotternes drøm om avancement i turneringen. Ungarn er med tre point stadig i spil til en plads i 1/8-finalen.
De kender dog først deres skæbne, når alle grupper er færdigspillet.