Pengene hober sig op hos Hella Joof
LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersen er blevet opereret i hjertet
Hvis Hella Joof mangler en dørstopper på sin landejendom nær Skibby i Hornsherred, kan hun passende bruge et bundt pengesedler fra sin tocifrede millionformue.
Penge er der nemlig nok af, hvis man skal tro de seneste regnskaber fra den 61-årige forfatter, komiker, foredragsholder, filminstruktør og skuespillers anpartsselskaber Boomstar og Follow your Bliss.
Sidste år voksede egenkapitalen i moderselskabet Boomstar med seks procent til svimlende 11.769.526 kroner, hvilket er den største formue nogensinde i det selskab.
Indtjeningen i Follow your Bliss, som tjener penge på foredrag og forfattervirksomhed, var i 2023 over 1,4 millioner kroner.
Boomstar tjente sidste år over 1,7 millioner kroner på tv- og filmproduktioner samt finansielle indtægter.
Efter udbetaling af mere end to millioner kroner i løn i de to selskaber samt betaling af skat og andre omkostninger ender Boomstars 2023-resultatet med et overskud på 747.849 kroner.
Ud over lønnen belønner Hella Joof sig selv med et udbytte på 122.000 kroner.
Hella Joof og hendes mand Henrik Jepsen er i øvrigt nære venner af kong Frederik og dronning Mary.