Kendte25. juni 2024
Musiker Shifty Shellshock er død: Blev blot 49 år
En af frontmændene i rap-rockbandet Crazy Town, Shifty Shellshock, er gået bort i en alder af 49 år

Shifty Shellshock, der ses øverst i midten, stiftede i 1999 bandet Crazy Town sammen med makkeren Bret Mazur (nederst i midten).
Foto: Fryderyk Gabowicz/AP/Ritzau ScanpixDen amerikanske musiker Shifty Shellshock er død.
Det skriver flere internationale medier heriblandt USA Today.
Årsagen til dødsfaldet står endnu ikke klart, men det forlyder, at musikeren døde mandag i sit hjem i Los Angeles.
Sammen med Bret Mazur stiftede han i 1999 bandet Crazy Town, der tidligere gik under navnet Brimstone Sluggers.
Bandet er blandt andet kendt for hittet "Butterfly", der gik nummer et på Billboards Hot 100-listen i 2001, mens deres debutalbum "The Gift of Game" solgte 1,6 millioner eksemplarer.
Gruppen gik dog i opløsning i 2003, da deres efterfølgende udgivelser ikke klarede sig nær så godt. Senere hen udgav Shifty Shellshock sit første soloalbum "Happy Love Sick".