Det så du ikke på tv: Baneløber stoppet under Danmark-Serbien

Dramatiske minutter udspillede sig ikke kun blandt de danske og serbiske spillerne under tirsdagens EM-kamp.
Billeder viser nemlig, at en baneløber forsøgte at løbe ind på banen under kampen, der endte uafgjort, 0-0.

Baneløberens forsøg på at nå ind til spillerne blev ikke vist i tv, men billeder af øjeblikket viser med al tydelighed, at der måtte en håndfuld vagter til for at stoppe den mørkhårede person.

Det er bestemt ikke første gang, at baneløbere har skabt kaotiske scener under årets EM.
Flere baneløbere forsøgte således at få en selfie med Cristiano Ronaldo under Portugals kamp mod Tyrkiet.

Danmark er efter tirsdagens kamp klar til at spille EM-ottendedelsfinale mod værtsnationen Tyskland i Dortmund.
Her skal Danmark formentlig ramme et noget højere niveau end i kampen mod Serbien for at kunne levere en overraskelse.
Kampen spilles lørdag.