Kendte28. juni 2024

Grevinde Alexandra vil dele ud af sit liv: Søger hjælp hos sønnike

Grevinden overvejer at åbne en Instagram-profil, hvor hun vil dele åbent og ærligt ud af sit liv
Grevinde Alexandra kan altid søge gode fifs hos sønnen grev Nikolai, der deler flittigt ud af sit liv med Instagram-profilen "Nikolaitildanmark".
Grevinde Alexandra kan altid søge gode fifs hos sønnen grev Nikolai, der selv har Instagram-profilen "Nikolaitildanmark".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Sådan fik grevinde Alexandra et nyt navn - Nægter at tale om det

Det lader til, at grevinde Alexandra er på en form for rejse både udvendig og indvendig.

Grevinde Alexandra har tidligere afsløret overfor SE og HØR, at hun sammen med en veninde skal gå Caminoen her til sommer.

Og det har givet stof til eftertanke for grevinden. For hun overvejer nemlig at oprette en åben Instagram-profil, hvor hun vil dele ud af ud af rejsen og ikke mindst sit liv.

Det fortæller hun i interview med BILLED-BLADET, som hun har givet i forbindelse med sin 60-års fødselsdag.

- Den skal handle om, hvor jeg står i mit liv, og de ting der betyder noget for mig. Jeg skal gå Caminoen med en barndomsveninde, og vil vil undervejs tale om, hvad det betyder. For det første så mærker man virkelig kroppen, når man går 25-30 kilometer om dagen i halvanden uge, og så skal vi tale om alt fra venskab til familie til det mentale, det spirituelle og det fysiske.

Grevinde Alexandra forklarer videre, at efterhånden som hun bliver ældre, desto mere optaget bliver hun af meningen med livet. Det er især efter, hun sidste år mistede sin mor og dermed begge sine forældre.

Og hvis det med Instagram ikke kommer helt naturligt for grevinden, kan hun heldigvis søge hjælp hos sin 24-årige søn grev Nikolai, der selv deler flittigt ud af sit liv med Instagram-profilen "Nikolaitildanmark".

- Nikolai gør det så godt med sin profil, så han kan nok lære mig nogle ting, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Sponsoreret indhold