Reality26. juni 2024

Se klippet: Her fælder David Jarsbo sig selv

Aftalen med Sille Nimholm om at dele pengene fra "Paradise Hotel" viste sig at blive meget svær at løbe fra for David Jarsbo - nu skal han betale hende 107.500 kroner plus renter og sagsomkostninger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Interviewet er på over 16 minutter. Men disse 38 sekunder fortæller alt om, hvilken aftale David havde indgået med Sille, før deres forhold gik totalt i stykker.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Vold, kontrol og en omgang gonorré

Der var ingen kære mor, da David Jarsbo i dag modtog kendelsen i sagen mellem ham og Sille Nimholm.

Han skal betale for den klare aftale, han og Sille Nimholm indgik om, at hun skulle have halvdelen af gevinsten fra deres deltagelse i "Paradise Hotel" i 2021.

Afgørelsen udløser nu en regning på 107.500 kroner - plus renter på over 20.000 kroner og 48.522 kroner i sagsomkostninger til ham.

For ikke nok med at parret havde en mundtlig aftale om at dele pengene, der blev indgået, efter programmet var slut.

Sammen gik de også i pressen og gav i 2021 flere interviews om sagen til blandt andet SE og HØR.

Det skete, inden deres forhold gik totalt i stykker, og David nu pludselig ikke ville betale.

Men inden bekræftede David altså meget klart, at han havde lovet Sille præcis det, som retten nu giver hende ret i.

Og skulle nogen være i tvivl, om det nu er journalisterne, der har vinklet citaterne for hårdt, er det meget nemt at tjekke.

For her på SE og HØR stillede realityparret op til et tv-interview, så du i toppen af denne artikel kan se, hvordan ordene faktisk faldt.

Du kan også se hele interviewet herunder:

Sponsoreret indhold