Kutcher og Mila Kunis: Sådan fandt vi på vores babynavn
Det er aldrig let at finde ud af, hvad ens barn skal hedde.
Og det bliver åbenbart ikke lettere, bare fordi man er kendt. Det kan kendisparret Ashton Kutcher og Mila Kunis nok nikke genkendende til, da de oplevede store problemer med at finde på et passende navn til deres nyfødte datter.
LÆS OGSÅ: Mila Kunis har født
Det skriver ABC News.
- Vi var inde at se basketball, og så var det, som om jeg fik en form for navne-Tourettes, hvor jeg foreslog alt, jeg så. Skilt! Lastbil! Væg! Dør! siger Kutcher i et interview med Conan O'Brien ifølge ABC News.
Men lige pludselig kom den 36-årige skuespiller med et forslag, som Kunis var helt vild med.
LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher: Hold nu kæft, mand
- Jeg sagde til hende: "Okay, jeg har en dum idé. Hvad med Wyatt?". Og det kunne hun godt lide, siger han.
Således gik det til, at parrets datter kom til at hedde Wyatt Isabelle Kutcher. Og de nybagte forældre er lykkelige over deres lille pige.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Ashton Kutcher på TV
- Det er det bedste i hele verden. Så snart barnet blev født, fik jeg lyst til at ringe til mine forældre for at undskylde, fordi jeg aldrig havde været klar over, hvor meget de elsker mig. Det er fuldkommen vanvittigt, siger Kutcher.
De to skuespillere har dannet par siden 2012, og 1. oktober fik de deres første barn sammen.