Kysser og flirter på tv, men: Mads og Emilie har fået kærester
LÆS OGSÅ: Sinan amok til dramatisk parceremoni: Du skuffer mig!
– Jeg har nærmest altid været single hele mit liv. Jeg har haft nogle andre prioriteter og ventet lidt med kærligheden, fortæller 27-årige Mads Holmgren, der ejer fire virksomheder, og som netop nu er aktuel i sæson 20 af ”Paradise Hotel”.
Og den singlestatus kunne Emilie Lindner Nielsen altså ikke lave om på, selv om det for seerne godt har kunnet se ud, som om der er noget særligt mellem de to.
Når Emilie sætter ord på kemien mellem hende og Mads, er der dog ingen romantiske gloser at spore.
– Jeg tror bare, at vi begge to er meget nede på jorden og er gode til at føre en ordentlig samtale. Jeg tror også rimelig hurtigt jeg er bedre til at falde i snak med drenge, fortæller hun til SE og HØR og betegner sig selv som en ”drengepige”.
– Emilie havde en fantastisk udstråling, og den viber jeg supermeget med, fortæller Mads Holmgren.
Er der noget romantisk kemi mellem jer, eller er det kun venskab?
– Mig og Emilie, det er venskabeligt på en rigtig god måde. Men jeg kan også godt forstå, at andre folk tænker sådan.
Efter optagelserne har både Emilie og Mads fået kæreste på, og ingen af dem vil ud med deres navne.
Mads’ mødte han for nylig gennem et fælles vennepar og altså længe efter optagelserne. Han er 27 år, og hun er 23, og det var først, da sæsonens deltagere blev offentliggjort, at hun fandt ud af, at han havde været med.
– Den skulle hun lige sluge. Hun nyder at se det, men det er lidt langt fra hendes verden. Hun kan godt lide at være meget privat.
– Hun kender mig, som jeg er nu, og jeg er lidt en anden dernede. Så det er nok to forskellige verdener, siger Mads og fortæller, at han er faldet for hendes humor, charme og selvtillid.
Emilie har mødt sin kæreste for længe siden, men efter optagelserne. De bor stadig hver for sig, og ligesom Mads’ udkårne er han også meget langt fra reality-tv. Faktisk kommer han slet ikke til at se programmet, selv om hans kæreste er med.
– Han er ikke lige den helt store ”Paradise”-haj, så han holder sig til sin fodbold og lader mig køre mit show nu her, siger Emilie.
– Det gider han ikke.