Reality27. juni 2024

Michelle Dalsgaard fandt Kristian i TV 2-program: Nu er hun gravid

Michelle Dalsgaard fra "Fem fyre flytter ind" er nu gravid med parrets første fælles barn, efter Kristian flyttede ind i TV 2-programmet
Kristian Ågaard og Michelle Dalsgaard fra "Fem fyre flytter ind". 
Kristian Ågaard og Michelle Dalsgaard fra "Fem fyre flytter ind" blev gift i 2022. Nu bliver parret forældre sammen.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Se billederne: Michelle Dalsgaard fik sin Kristian fra "Fem fyre flytter ind"

Det vælter rundt med babyer bag diverse maveskind hos TV 2-kendisser. Nu har den seneste i flokken meldt sin ankomst: Michelle Dalsgaard, 40, fra "Fem fyre flytter ind" skal nemlig være mor for første gang.

Det sker sammen med ægtemanden Kristian Aagaard Hansen, som netop flyttede ind hos hende i TV 2-programmet.

– Det er et ønskescenarie. Vi har ønsket at skulle lave en baby, så jeg fandt ud af det ret tidligt, fordi jeg tog en tidlig test, fortæller en lykkelig Michelle til SE og HØR.

Hun og Kristian er taget på stranden for at dyppe tæerne i varmen, mens babybulen allerede viser sig. Michelle har termin i slutningen af december.

– Jeg kan se det ret hurtigt, jeg er meget hævet. Men jeg synes kun, det er hyggeligt, at jeg har fået en lille mavse.

– Vi ved kønnet i næste uge, og jeg har ingen fornemmelse selv. Men jeg kan godt lide lakrids, og jeg har læst, at så er det en dreng, griner Michelle Dalsgaard og understreger, at parret ikke håber på et bestemt køn.

Rød løber til Reality Awards 2024
Michelle Dalsgaard med husbond Kristian Aagaard Hansen, som hun mødte i "Fem fyre flytter ind".
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Bare det bliver et sundt og rask barn, så er vi glade. Vi er meget uenige hvad angår navne, men der er et enkelt drengenavn, vi er enige om.

Her få dage inden hun træder ind i andet trimester, fortæller Michelle Dalsgaard, at hun har været sygemeldt fra job på grund af graviditetsgener.

– Jeg har været rigtig sløj, og jeg får også medicin for min fibromyalgi, så jeg kan ikke smertedække mig så meget, fordi det vil skade fosteret. Så jeg må tage en kold tyrker, men der kommer jo noget godt ud af det, siger Michelle Dalsgaard.

Kristian Aagaard Hansen har to børn fra tidligere, men Michelle venter parrets første fælles barn.

– Jeg havde drillet ham lidt, men det er altså ikke tvillinger, der kommer. Men det bliver en omvæltning med masser af dyr og to bonusbørn. Heldigvis ved Kristian, hvad det handler om.

Mens Kristian glæder sig mindst til den manglende søvn, ser Michelle frem til at kunne se dem begge i den lille ny.

– Det er vores baby, og vi skal give den så meget kærlighed og forkæle den på den gode måde og få en masser oplevelser. Det med, at der er noget af ham og noget af mig, det er så fantastisk. Det er så vildt, hvad der sker inde i den mave, og vi har allerede et forhold til baby.

Sponsoreret indhold